Rejser

Jeg har rejst meget og på mange forskellige måder. Som barn var det camping ferier, som teenager blev det charter, i 20´erne blev det en blanding af storby ferier, backpack ferier og en del forretningsrejser, i 30´erne har jeg fået udvidet med aktive ferier, uddannelses ferier, sommerhus,- og båd ferier.

Det er i min optik, uden tvivl det bedste jeg kan foretage mig, at rejse ud på eventyr og jeg håber at kunne bidrage med en masse oplevelser her på bloggen og måske inspirerer jer til en mere aktiv ferie, som er min foretrukne ferie.

Når jeg rejser afsted behøver det ikke være den store bjergbestigning eller marathon bedrift hver gang, det kan også sagtens være en tur til Tel Aviv i Israel, hvor jeg vælger at leje en cykel for at komme rundt, det er en fantastisk måde at opleve en ny by på og så for man både motion og sol på samme tid.

Mine eventyr er som udgangspunkt betalt af egen lomme for det giver en mere autentisk oplevelse. Her på bloggen vil fokus være de aktive ferier, men på MyRebelStories.com kan du læse om lidt andre type ferieoplevelser.

XX